Periodisk faste

Periodisk faste er et populært diætkoncept, som mødes af såvel ros som kritik. I denne artikel ser vi nærmere på nogle af fordelene og misforståelserne forbundet med diæten. 

Periodisk faste (også kaldet intermittent fasting som det hedder i udlandet) har som diætkoncept eksisteret længe. I visse kredse og ikke mindst på diverse træningsforums, har diæten været her så langt tilbage som 2007-2008. Senere hen har periodisk faste fået en renæssance og især som en måde at komme i form på. I denne artikel ser vi nærmere på periodisk faste i sin helhed samt hvorfor det anvendes for at komme i form. 

Hvorfor man går ned i vægt

For at gå ned i vægt skal man spise færre kalorier, end man forbrænder. Når man gør det, skal kroppen have energi fra noget andet og forhåbningsvis tages den energi fra kropsfedtet. 

Uanset hvilken diæt man tilslutter sig; LCHF, GI, periodisk faste etc., så kan man ikke undgå det faktum, at alle diæter som forårsager en vægtnedgang gør det via at spise mindre kalorier. 

Dette skal dog ikke misforstås til, at man kan spise, hvad man vil under en diæt. Selvom et kalorieunderskud behøves for at gå ned i vægt, så er en næringsrig kost med tilstrækkeligt protein en forudsætning for, at du skal tabe fedt og ikke muskelmasse. 

At holde sig mæt på faste-diæt

En stor del af 16/8-fastens popularitet kan tillægges dens formåen at gøre det lettere at holde sig mæt under diæt. Dette kan måske lyde absurd i første omgang. Hvordan kan det være, at sulten ikke bliver uudholdelig, hvis du går 16 timer uden mad?

Den første årsag er, at kroppen tilpasser sig. Ved en overgang fra 5-6 regelmæssige måltider per dag til faste så er det normalt, at man føler sig sulten til at starte det. Det skyldes delvis, at kroppen er vant til at få energi på de givne tidspunkter og derfor bliver du sulten deromkring. Når du har fulgt faste-diæten et stykke tid, så tilpasser kroppen sig efter det nye mønster og sulten kommer først ved tidspunktet, hvor du normalt spiser dit første måltid i forhold til fastediæten og dermed tilpasser kroppen og sulten sig. 

Den anden årsag til at det er lettere, at holde sig mæt er, at du kan spise større portioner. Hvis vi siger, at du må spise 2500 kcal for samtidig at gå ned i vægt og du spiser fem jævnt fordelte måltider, så skal du have 500 kcal per måltid, hvilket for mange personer er for lidt til, at kunne genere en tilfredsstillende mæthedsfølelse. 

Med en fastediæt hvor du for eksempelvis skal spise et mindre måltid inden træning og to store måltider efter, så ville du skulle have et måltid med 500 kcal samt to større måltider med 1000 kcal. De to sidstnævnte måltider skulle opleves som bulkmåltider for nogen, som er vant til at spise flere portioner på omkring 500 kcal, hvilket kan gøre det lettere at følge din diæt.

Ofte stillede spørgsmål

Bliver musklerne nedbrudt?

En af de spørgsmål som stilles oftest i en træningssammenhæng er, om musklerne bliver nedbrudt. Det har dog ikke været et problem ved diæter, som anvender kortere fasteperioder såsom en 16-timers faste. 

Synker blodsukkeret?

I kontrast til hvad mange folk tror, så holder blodsukkeret sig stabilt under længere tid. Set ud fra et evolutionært perspektiv er bibeholdelse af normale blodsukkerniveauer ekstremt vigtigt. Af den anledning har kroppen flere måder til at forsikre sig lave blodsukkerniveauer ikke opstår på trods af flere timer uden mad. 

Forringes stofskiftet?

En anden bekymring er om stofskiftet synker, hvis ikke man spiser regelmæssige måltider. Dette er ikke helt sandt. Det stemmer, at kroppen før eller senere går ned i kaloriforbrænding og kan påvirke stofskiftet, hvis man ikke spiser, men det kræver meget længere faste end blot 16 timer for at, det skal ske.